Support
Virker noget ikke, eller har du en idé? Skriv til support@terpe.theill.com. Peter, som har lavet Terpe, læser alle mails.
Gode råd
- Scan i godt lys med hele listen i billedet. To kolonner ved siden af hinanden går fint.
- Indsætter du tekst? Skriv én glose pr. linje som »ord – betydning«. Kolon eller tabulator virker også.
- Et gult kort betyder, at Terpe ikke er sikker på, at den har læst et ord rigtigt. Tryk på det for at rette det.
- Fra Quizlet: eksportér sættet med tabulator mellem begreb og forklaring og ny linje mellem kortene, og åbn så filen i Terpe.
- Lær viser dagens kort. Er der ikke flere? »Øv ekstra« giver dig dem, der kommer næste gang.
- Dukker bunkerne ikke op på din anden enhed? Tjek, at du er logget ind på samme iCloud på begge, og at »Synkronisér med iCloud« er slået til i Terpes indstillinger.
Spørgsmål
Virker Terpe med alle sider?
Nej, med vilje. Terpe laver kort af gloselister, ordlister og faktabokse: tekst, der allerede er kort. Den finder ikke selv på spørgsmål ud fra almindelige sider. Du kan altid skrive kort selv.
Hvilke sprog kan kortene være på?
Alle sprog, din iPhone kan læse, fra dansk, tysk og spansk til japansk og koreansk. Terpe læser hver side højt på sit eget sprog.
Hvordan bestemmer Lær, hvad jeg skal øve?
Lær bruger FSRS, en moderne metode til spaced repetition: et kort kommer igen, lige før du sandsynligvis ville glemme det. Nye kort starter som multiple choice; når de sidder, skriver du svaret.
Kan jeg tage mine sæt med fra Quizlet eller Anki?
Ja. Eksportér sættet som tekst (tabulator mellem begreb og forklaring) eller som CSV, og åbn filen i Terpe, eller indsæt teksten.
Skal Terpe bruge internet eller en konto?
Nej. Alt, også læsningen af billedet, sker på din enhed, og der er ingen konto. Med iCloud-synkronisering slået til flytter dine bunker mellem dine enheder gennem din egen iCloud; du kan slå det fra i Indstillinger.
Virker Terpe på iPad, og synkroniseres mine bunker?
Ja. Terpe kører på iPhone og iPad, og dine bunker og hvor langt du er nået, synkroniseres mellem dem gennem din egen iCloud. Peter ser dem aldrig.
Hvad koster den?
19 kr., én gang. Intet abonnement, ingen reklamer og intet at låse op senere.